USA PDF Udskriv E-mail

USA er to og en halv gang større end Vesteuropa. Dit enorme nye hjemland med næsten 300 millioner indbyggere er et kontinent med uendeligt mange muligheder og tilbud. Til trods for store afstande, varieret klima og natur, kulturelle særpræg og levemåder – er USA en smeltedigel af mangfoldigheder, som binder folket sammen til én stolt nation. Et vigtig fællestræk er den store gæstfrihed du finder overalt.

At beskrive i mulighederne, som hver stat byder på i detaljer, bliver næsten umuligt. Men har du spørgsmål om specielle områder, skoletilbud, fritidsaktiviteter og sport, vil vi hjælpe dig så godt vi kan med at finde svarene på, hvordan din hverdag i USA kan udarte sig.

Statgaranti

Som den eneste udvekslingsorganisation i Danmark kan vi give dig en Statgaranti. Det betyder, at hvis der er én bestemt stat i USA du ønsker at komme på udveksling i, så lover vi at gøre alt for at du kommer netop dér til.

Vi lader dig frit vælge blandt de enkelte stater over hele dette store land. Vælger du vores Statgaranti garanterer vi, at du bliver placereet i præcis den stat du ønsker i det kontinentale USA. Snowboard og powder-sne? Varme og strandliv? Eller måske noget helt andet? Valget er dit, men husk også at gennemtænke dine valg nøje.

NB: Ønsker du vor Statgaranti skal vi have modtaget din færdige ansøgning inden den 1. november. Vi tager også forbehold om, at der måske er forhold der umuliggør din placering i den favoritstat. Har du bestilt og betalt for en Statgaranti, og vi ikke kan opfylde dit ønske, vil du selvfølgelig få pengene refunderet.

Skolesystemet

Skolesystemet i USA er baseret på stor valgfrihed. Som udvekslingsstudent er engelsk og amerikansk historie de eneste obligatoriske fag. Derudover er det op til dig at prøve de nye spændende fagområder, som for eksempel Speach, Science og Arts and Crafts eller måske Drama. Du vælger forskellige fag for et semester ad gangen. Det vil sige, at du afslutter en del fag før jul og tager fat på nogle nye fag efter jul. Din timeplan vil normalt være den samme hver dag i løbet af et semester.

De forskellige klassetrin er delt ind i fire; Freshman (9. klasse), Sophomore (10. klasse), Junior (11. klasse) og Senior (12. klasse). For at blive Senior på din værtsskole bør du rejse efter 1.G eller 2.G, men det er stadig skolen i USA som afgør på hvilket klassetrin du begynder. Karakterskalaen er delt ind i fem (A, B, C, D og F), hvor F svarer til dumpekarakter. Det forventes at du får mindst C, som svarer til et dansk 4-tal i alle fag.

Udover de obligatoriske fag, dvs. engelsk og amerikansk historie, kan du vælge imellem mange forskellige fag du ikke vil finde her i Danmark. Du kan vælge dem som du interesserer dig for, og alle disse kurser er dine valgfrie fag. Udvalget vil variere fra stat til stat, og skole til skole, men i de fleste tilfælde har du mellem fem og syv kurser hvert semester.

Fritid

Når skolen er slut om eftermiddagen er der utrolige mange aktiviteter du kan vælge at være med til. Alt fra sport og skoleradio til drama og sløjd. Skolen vil derfor være et samlingspunkt også efter sidste time, og det betyder meget mere end du måske er vant til hjemmefra.

Det er derfor meget almindeligt at den sociale omgang med dine venner foregår på skolen og ikke så meget hjemme hos hinanden, som er normalt i Danmark. Mange af lærerne på skolen er også involveret i de forskellige "activity clubs" og skoleholdene i sport og idræt.

Sport

Sport og idræt er en vældig vigtig del af hverdagen for alle elever ved amerikanske skoler. Her vil du finde et stort udbud af idrætter, og mange af dem har du måske aldrig hørt om før...

De forskellige idrætsgrene har som oftest deres egne årstider, som for eksempel amerikansk fodbold om efteråret og europæisk fodbold om foråret. Her kan du med andre ord få prøvet dig selv af på det meste af det du måtte have lyst til!

Husk alligevel at det kan være et meget højt niveau på mange af skoleholdene i USA. Alle elever som ønsker at komme med på holdet skal derfor være med på et hold-optage, hvor træneren så bestemmer hvem som må deltage på førsteholdet (Varisty team) og andetholdet (Junior Varsity).

Rejser

De fleste studenter får mulighed for at rejse og opleve andre dele af USA end den stat de bor i. Enten rejser de sammen med deres værtsfamilie eller sammen med andre udvekslingsstudenter på ture som vi arrangerer.

Du vil blandt andet få tilbud om at deltage på flere meget populære Expore America opdagelsesrejser, sammen med andre udvekslingstudenter over hele USA. Disse rejser bliver løbende tilbudt i løbet af skoleåret.

Language Camp

Få den perfekte start på din amerikanske oplevelse - start med vores fire-dages forberedelseskursus i New York.

Vi har lagt op til et omfattende program som både giver dig tid til at vænne dig til en ny tidszone og et nyt land, og samtidig giver dig yderligere information og tips om hvordan du bedst kan få maksimalt ud af skoleåret i USA. På forberedelseskurset vil du træffe andre deltagere fra Norge og andre lande. Det er en fin måde at få nye venner på, samtidig med at du får du en god start på dit år som udvekslingsstudent.

Kursusavgiften er kr.  5.250,- og inkluderer transport, hotelovernatning i tre nætter, morgenmad og middag hver dag, frokost to dage og indgangsbilletter til forskellige attraktioner. Professionel guide under hele forberedelseskurset.

Vil tilrettelægger programmet så du og hele gruppen af nye udvekslingsstudenter får god mulighed for at opleve "the Big Apple" samtidig med, at I får en fin introduktion til Amerika. På Language Camp får du en super mulighed for at vende dig til at være i USA inden du møder din værtsfamilie.