Læs nogle kunders oplevelser! PDF Udskriv E-mail

Josefine, Costa Rica


Hola Pia!

Så er jeg hjemme igen, efter en ubeskrivelig fantastisk tur. Det har været helt vildt.

Hele turen derover gik fint og jeg blev hentet i lufthavnen og kørt til B&B som hedder La Dehesa i San Joaquin de Flores. Det var et fint lille sted, vidste dog ikke helt hvad der foregik, så jeg slappede bare indtil om aften, hvor der kom en pige fra NY, som jeg delte værelse med den nat. Det sjove var at næsten alle der boede på La Dehesa skulle videre næste dag på sprogskole enten i Monteverde eller Flamingo. Næste dag blev vi hentet kl.13 og kørt til vores familier. Min tur var dog lidt længere end fem timer, da den første nærmest mistede det ene hjul og derfor sad mig og fire andre elever i vejkanten i næsten to timer for at vente på en anden bil. Den anden bil fik et fladt hjul, da vi nåede B&B i Flamingo.

Så jeg var fremme hos min familie ca. kl. 22.30 Søndag aften. Da jeg kom frem mødte jeg jordens sødeste familie. Erika, Priscilla på 12 år og Kristian på 8 år. De var herlige og havde mad til mig. Jeg fik mit eget værelse og de tog sig rigtig godt af mig. Jeg boede lige i centrum i Portreo, ved fodboldbanen. Fodboldbanen var centrum i byen og også der bussen hentede os om morgenen og satte os af om eftermiddagen. Medmindre man får lyst til at gå hjem fra skole på stranden, det tager ca. 45 min. Men er en skøn tur. Min første dag i skolen foregik fint, jeg tog en test og blev sat i en klasse, man bliver bare kastet ud i det, det er mærkeligt men sjovt. Skolen er fantastisk, jeg troede det var et hotel med swimmingpool, bobblebad, bordtennisbord, basketbane og palmer...wow. Alle lærerne er utrolig søde og meget hjælpsomme, hvis man har nogle problemer. Lærte 5 lærer at kende, da man hver uge skifter lærer medmindre man gerne vil beholde en bestemt. Det var sjovt at prøve nogle forskellige. Der kommer også nye elever hver mandag og nogle tager hjem, så man oplever også forskellige elever i sin klasse.

Jeg fandt hurtig ud af, at jeg ikke ville komme til at kede mig i de fem uger. På skolen hang der nemlig en stor tavle, der viste ugens aktiviteter såsom: Sunsetcruise, ture til strande, dans, og alt hvad hjertet begærer. Det mest fantastiske ved turen var alle de andre elever, jeg har virkelig fået nogle venner for livet. De var næsten alle sammen fra USA, så mit engelsk er blevet meget bedre, da jeg snakkede engelsk hele tiden med deandre. Derfor var jeg glad for, at jeg boede hos en familie, da det var det eneste tidspunkt, jeg virkelig kunne øve mit spansk. Hvilket jeg sørgede for, ved at være hjemme hver aften til aftensmad og virkelig være en del af familien, hvilket var nemt da jeg elskede at være sammen med dem. Grunden til at jeg synes det var en så fantastisk tur er fordi, du lever i en helt anden verden, med en masse fester næsten hver aften. Bon fire på stranden og hvad der er karakteristisk ved Portreo var den ugelige ladys night på Las brisas hver onsdag, det var en stor aften hver uge. hihi I weekenderne tog vi på ture. Jeg tog meget til nabobyen, det tog dog en time i bus pga. vejene i Costa Rica er forfærdelige. Men byen Tamarindo, er en mere turistet by med en masse barer og en stor strand, hvor der er gode surfermuligheder. Der gik en offentlig bus til Tamarindo, som kostede ingenting.

Ud over det tog jeg med nogle andre elever til Rincon de la vieja (en vulkan) og til Montezuma. Det var helt vildt. Lidt dyrt men det er fordi transporten er så dyr derover pga. vejene. Det var utrolig nemt for os at arrangere de forskellige ture, da aktivitetskordinateren på skolen hjalp os med glæde med at arrangere turene. Hvis man ikke selv har lyst til at arrangere, arrangerer skolen også længere ture i weekender såsom til Nicaragua eller til en anden vulkan osv. Min mor spurgte mig igår om hvad der havde været negativt ved turen og det eneste jeg kunne sige var vejene. Det viser virkelig at jeg har haft en god tur.

Hjemturen er nem at arrangere, det gør man bare i den sidste uge man er der. Snakker med kontoret og siger hvornår man skal flyve og så arrangerer de det for en.

Mange af de andre elever prøvede alle skolerne i Monteverde, Heredia og Flamingo tre meget forskellige steder. Det lyder som en sjov idé. Men jeg vidste ikke det var så nemt, som det er. Så det er en god ting at fortælle andre der vil til Costa Rica, at de nemt kan opleve tre meget forskellige steder. Det er måske også en god idé at opfordre folk til at medbringe lidt Colones (møntenheden i Costa Rica) da de vist ikke rigtig tager dollars i San Joaquin de Flores. Ellers fungerer det fint med et visakort derover.

Ellers kan jeg ikke komme i tanke om andet at sige end tak for en fantastisk tur, som jeg aldrig vil glemme. Hvis der er noget specielt I gerne vil vide, så bare spørg løs. Vil prøve at sende nogle billeder til jer, men det bliver en anden dag, kan ikke finde ud af det alene.

MVH. Josefine
 -og som de siger hele tiden i Costa Rica: PURA VIDA!