Quito PDF Udskriv E-mail
Hovedstaden Quito er delt ind i tre dele: den moderne del, den gamle del og boligstrøget. Byen har mere end 2 millioner indbyggere, og gaderne er mange steder belagt med gamle brosten. Byen har også mange flotte plazas og kirker. Som elev i Quito kan du glæde dig over byens beliggenhed og besøge gamle ruiner, traditionelle markeder og de flotte arkitektur-museer. Du kan også rejse til Galapagos-øerne og nabolandet Peru.

Skolen


Skolen i Quite åbnede i 1990. Den er registreret og godkendt af det ecuadorianske undervisningsministerium og ligger i et flot palæ omgivet af haver og træer i en stille bydel. Her kan du hygge dig i swimming poolen, hot-tub’en eller det tyrkiske bad samt træne på fodboldbanen, gå en tur i de flotte haver eller møde dine nye venner i fælleslokalerne og danseklubben. En privat catering service sørger for dagens hovedmåltid som er frokost. Denne serveres omkring klokken 13:15. Måltidet består af lokale forretter, salater, grøntsager, tropiske frugter og juice. (Frokosten koster ca. US $3.-).

Du har mulighed for at vælge nedenstående kurser
 - Intensiv Gruppe (20 lektioner spansk)
 - Superintensiv Gruppe (30 lektioner spansk)

Indkvartering i Quito


 Værtsfamiliene i Quito tilbyder alle enkeltværelser med halvpension og eget bad. Familierne serverer morgenmad og aftensmad, og tilbyder også tøjvask. Kun et fåtal af familierne bor mere end 10 minutters gang fra skolen, og de er alle omhyggelig udvalgt.

Aktiviteter


 Her kan du virkelig få afpudset dine dansefærdigheder! Derudover kan du vælge og deltage på et madlavningskursus, byture, etc. En valgfri dagstur til nationalparker, indianermarkeder, fugleobservation og nogle af de flotteste haciendaer i området er normalt lagt til torsdage, og det koster kun et symbolsk beløb for at deltage. Billetter til symfoniorkestret, fodboldkampe eller balletten kan købes gennem skolen. For andre ture og udflugter arbejder skolen sammen med den bedste turoperatør i Ecuador, og kan tilbyde mange gode rabatter og tilbud til sine elever.
 

Kurser