HJEM arrow Private High Schools arrow Privatskoler

Vælg blandt privatskoler over hele USA! PDF Udskriv E-mail
Der findes uendelig mange private videregående skoler i USA inden for de fleste faglige retninger og livsanskuelser. Vi tilbyder vores elever både dag- og kostskoler, som alle har et højt fagligt niveau og samtidig et bredt tilbud af fritidsaktiviteter. Miljøet og uddannelsessituationen for de internationale elever på disse skoler er desuden meget overskueligt og velordnet.

Vi har samlet de skoler, vi synes, har mest at tilbyde både til fagligt stærke elever og til dem, der behøver mere hjælp til indlæringen. Vi har desuden udvalgt en række skoler, der har noget særligt at tilbyde elever, som ønsker at udvikle sig inden for en speciel sportsgren eller idræt. Der er tre definitioner i skolens Quick Facts, du skal se særligt efter.

Dagskoler: Her bor eleverne hos en værtsfamilie i nærheden og går på skolen mandag til fredag. Weekenderne tilbringes hos værtsfamilien.

Kostskoler: Her bor eleverne på skolen, normalt på dobbeltværelse med en jævnaldrende elev. På skolen findes kantiner/restauranter, hvor alle døgnets måltider serveres. Skolerne har separate huse til eleverne og fungerer normalt som små samfund. Her finder du også "butikker" og nødvendige faciliteter som f.eks. lægekontor.

Diplom: De fleste skoler har særlige krav til udstedelse af afgangsdiplom til internationale elever, og ikke alle vil kvalificere sig til dette. Det betyder ikke, at du ikke kan få året godkendt, men at du ikke vil få et afsluttende diplom, da du ikke har afsluttet en komplet tre- eller fireårig uddannelse på skolen.

ESL: (English as a Second Language) Særlig engelskundervisning tilpasset udenlandske elever.