Taenkte jeg lige ville sende en mail og fortaelle hvordan det gaar her i Grand Ledge, Michigan.

Synes tiden flyver afsted - modtog et brev i dag fra P.I.E hvor der stod at det var tid til at bestille hjemrejse-billetten! Er virkelig maerkeligt at taenke over at jeg snart skal hjem, om omkring 4 maaneder, til min familie, venner og DK. Bliver dejligt, men samtidig ogsaa lidt soergeligt at forlade Grand Ledge. Har faaet en masse veninder - tog dog sin tid! Der gaar jo naesten 1900 elever paa min skole og der er lige som ikke rigtig nogen graenser for hvilken stil du kan have. Der er alt fra poptoeser til punkere og flippere. Saa det at vaere en udvekslingstudent var ikke overdrevet spaendende - Grand Ledge High School har desuden ogsaa omkring 8 udvekslingstudenter hvert aar, hvilket goer at det ikke er noget nyt. Desuden saa gjorde skolen ikke rigtig noget for at vise os frem til alle eleverne, saasom at vise os i TV udsendelsen (som skolen har hver fredag) el. paa en el. anden maade, saa de vidste hvem vi var. - Folk kunne jo ikke umiddelbart se at jeg var udvekslingstudent.

Men er blevet rigtig taette veninder med en pige der hedder Katie som jeg moedte i min computer application klasse. Og saa blev jeg en del af volleyball holdet - men blev noed til at vaere manager for at vaere med!!! Havde rigtig troet at jeg skulle komme her over og komme paa et hold og blive rigtig aktiv. Men min skole er VIRKELIG serioese omkring deres sports, saa var slet ikke god nok til at blive volleyball spiller og saa spurgte jeg om jeg i det mindste kunne vaere holdets manager. Saa jeg filmer deres kampe og er med til traeningen en gang om ugen. Er dejligt at vaere en del af holdet i det mindste - er ogsaa igennem volleyball at jeg har faaet mange veninder.

Foerste semester havde jeg: computer application, speech, u.s history, biology, spanish & introduction to algebra 2. Jeg blev dog ret skuffet da jeg fandt ud af, da jeg skulle lave mit skema, at skolen kraevede at alle deres udvekslingstudenter havde mindst et matematisk fag og et videnskabeligt. Saa foerste semester kunne jeg kun vaelge 2 fag paa egen haand. Havde haabet paa at faa en masse kreative fag, men havde ingen. Nu her anden semester har jeg saa faaet pottery. Er jeg rigtig glad  for :) Udover det, saa er u.s. government ogsaa et af mine nye fag - har ikke computer application og spanish mere.

Fik et brev forleden fra skolen hvor der stod at jeg var nr. 15 ud af hele  senior klassen med det bedste gennemsnit (3.945.) Synes jeg var ret sejt. Men ved ikke om jeg kan holde det oppe - for u.s. government er GODT NOK SVAERT.

Der gik ikke mange dage efter jeg var ankommet hos min vaertsfamilie at vi alle foelte jeg altid havde boet hos dem. Vi fik dannet et rigtig godt baand i mellem os og havde det RIGTIG godt sammen. Vi tog til 2 Michigan State football games (var virkelig fedt!!!!)  og lavede en masse sjove ting. Fik virkelig ny energi til at opleve og en meget stoerrere lys til at laere. Men saa efter naesten 2 maaneder fik jeg saa at vide at min vaertsmor var blevet gravid. Efter det gik det noget ned af bakke fordi det var en smutter og hun var virkelig ulykkelig osv. Tog hende 4 maaneder foer hun begyndte at blive positiv omkring det og glaede sig. Det har vaeret rigtig haardt - samtidig har de saa ogsaa kigget efter et stoerrere hus her i Grand Ledge, fordi de foeler deres hus bliver for smaat naar barnet kommer. Saa kommer nok til at flytte sammen med dem mens jeg er her - hvis de faar solgt deres hus. Hele situationen har skabt irritation og har vaeret lidt svaert. Samtidig tog volleyball meget af min tid - var naesten til traening hver dag. Det resulterede saa i at vi, min vaertsfamilie og jeg, kun saa hinanden naar vi var traette og stresset. Saa gik lige en maaned hvor det ikke var fede tider og havde meget hjemv. Men nu har jeg saa forkortet min tid med volleyball holdet, som saa har givet mig mere tid med min familie og andre ting jeg har lyst til at lave + at slappe af. Er rigtig glad for jeg gjorde det.

Saa har jeg ogsaa vaeret i Orlando, Florida, i juleferien. Var virkelig fedt at vaere i Florida - der var bare en masse der gjorde det haardt og mit humoer var ikke det bedste (graviditeten, det at jeg ikke  holdte jul med min egen familie, at jeg gik i seng kl. 22.30 nytaarsaften, at vi koerte derned og jeg maette vaere lukket inde 2 dage i en bil med en 3 aarig og 6 aarig.) Tror 14 dage var lidt for lang tid sammen... Men var fedt at proeve at komme til Florida og besoege bedsteforaeldrene og vaere i Universal Studios.

Har virkelig taget paa, omkring 5 kg. Kan ogsaa godt nogen gange goere det svaert at holde hovedet hoejt, men paa den anden side vidste jeg jo ogsaa at det ville gaa saadan. (Kunne jo ogsaa have vaeret vaerrere.) Men er bare VILD med Taco Bell, macaroni & cheese og alle de andre fedende (MEN LAEKRE) sager de har.
 Det fedeste - og det der har vaeret en STOR hjaelp naar jeg har haft det haardt - er at der gaar en anden dansk udvekslingstudent paa min skole!! OG, hun bor hos en familie lidt laengere nede af vejen. Saa vi har virkelig stoettet hinanden og er blevet ret taette veninder. Hun hedder Camilla og er fra Jaegerspris. Nu hvor jeg sidder og skriver denne mail har jeg selvfoelgelig glemt hvem hun rejser med - kan forstille mig det ville vaere et spoergsmaal fra dig side. :) Men jeg er virkelig glad for hende!

Det er saadan lige hvad jeg har paa hjertet lige nu - er glad for mit ophold, selvom der har vaeret nogle haarde perioder, hvor jeg saa bare har strammet balderne sammen og taget udfordringen (laerer jo lidt om livet osv.) Kan jo kun have sine fordele for mig i fremtiden.

Haaber du noed min lille fortaelling, kan jo vaere der kommer flere! :)
 Kaerligste hilsener, Natasha

Tenkte jeg skulle sende en mail om hva som skjer her nede i det "land of the free". Jeg har vaert her naa i tre maaneder, og jeg trives godt! Jeg bor i ett lite samfunn 1 time utenfor Detroit, Michigan. Jeg bor i Camden 'downtown", sammen med vertsfamilien min som bestaar av en dame som heter Marie og en mann med navn Ralph, de er begge pensjonister og ikke minst kjempesnille. Vi har oxo to hunder og en katt. Jeg er alenebarn ettersom alle de fire dotrene deres har flyttet ut. Og det forer til at jeg blir litt bortskjemt (trives med det).

Skolen min er ganske liten med ca. 600 elever totalt fra 1ste til 12te klasse. Alle vet hvem alle er og de fleste kommer overens. Jeg har fire klasser hver dag og de alle varer ca 90 min. Og karrakterene mine er gode. Det er ganske lett aa haave inn gode karrakterer her ettersom vi bare har fire fag pr.semester. Dette semesteret har jeg; Us. History, English, Choir og Gym. Og jeg trives med denne timeplanen. Etter skoletid har jeg practice. Jeg har blitt cheerleader. Man kan ikke bli mer amerikansk enn det!? Det er som paa TV, cheerleaderne henger sammen, gaar i uniformen, men disse paa skolen min er snille (ikke slik som vist paa TV). I begynnelsen saa var det meget toft aa ta splitthopp i lufta, gaa ned i spagaten i alle vinkler, men det gaar bedre naa.

Maten her er som sagt; fettende. Skolematen er ikke som hjemme (brodskive med ost), her nede spiser de hot-dogs, pizza, hamburger osv, i lunchrommet. Og middagen er som regel ikke paa bordet for 19-tida og da er det som regel noe kjott, poteter og MASSE smor. Som resultat legger utvekslingsstudenter paa seg ca 10- 15 kg i gjennomsnitt. Men bare pass paa hva man spiser saa gaar det bra...

Menneskene her nede er meget patriotiske, du kritiserer ikke landet deres. Du finner i mange vinduer baade paa biler, skilt, hus, plakater der det staar "God bless America".Jeg syns dette er litt rart fordi du finner ikke skilt der hjemme der det staar "Gud velsign Norge". Sist helg var jeg i Detroit, det var meget spennende ettersom Eminem (en av mine yndlingsartister bor) + at det er veldig farlig der. Jeg fikk ikke lov til aa gaa ut av huset til familien vi besokte fordi det er mange gjenger der og rare mennesker. Saa da satte jeg pris paa at jeg faktisk bor i en liten by UTENFOR byen siden jeg i begynnelsen skulle onske jeg bodde i ett storre samfunn. Her er jeg iallefall trygg.

Skal prove aa oppdatere litt senere om hva som skjer. Alt i alt stortrives jeg. Og ser fram til de 7 maanedene jeg har framfor meg som inkluderer; Eminem konsert, senior-trip til Florida og en rekke spennende opplevelser. hvis noen vil maile meg saa er dere velkommen til det. Hilsen Nathalie.



Den 11. april får vi en ny hyggelig e-post fra Natialie;

Hei igjen, Kjersti og Speak!
 Ja, nå har jeg vært her i 8 måneder. Det har gått ganske så fort, men samtidig litt sakte. Det har skjedd masse her nede, og jeg har lært utrolig mye. På en måte så gleder jeg meg utrolig mye til å komme hjem. Men på en annen side så gruer jeg meg til å dra herfra, ettersom dette har jo blitt livet mitt nå.

Har fått gode venner, 2 søstre jeg er glad i og en bra skole. Men dette året blir nok et minne for livet. Har nettopp hatt Spring Break, da jeg dro ned til Fort Lauderdale, Florida får å få litt sol og tidlig sommer. Det var utrolig deilig der nede. Helt annerledes enn her oppe i Michigan. hele atmosfaeren var annerledes. Masse solbrune mennesker i festhumør. Jeg fikk dratt litt rundt paa strender og til Miami.

Sånn ellers så går det fint på skolen og jeg nyter skolesystemet her, hvor vi bare har 4 fag om dagen, så det blir ikke så mange forskjellige lekser i så mange foskjellige fag å tenke på som i Norge. Jeg som er vandt med å få en 3.5 i gjennomsnitt i Norge får bare toppkarakterer her nede. Og det føles godt. Det er ikke det at det er så veldig lett på skolen her, men lærerne er annerledes, de får deg lixom interessert i hva de snakker om. Og de bruker teknikker Norske lærere også burde bruke. Som for eks. ha masse diskusjoner i klasserommet, og ha en god sans for humor.

På Lørdag så er det Prom, og jeg og 3 venninner har leid limo og greier som skal ta oss med til lokalet skolen vår leide. Prom er en stor dans her nede som er høydepunktet i skoleåret for den Amerikanske studenten. Også for meg nå da. Da kåres det Prom-queen og Prom-king.

Ettersom cheerleading sesongen min er over har jeg begynt på Track. Det vil si en sport etter skolen som innebærer løping, løping og mere løping. Det er en god måte å komme seg i form på etter det amerikanske fettet alle snakker om som jeg har rota meg borti...hehe...men jeg jobber hardt og da renner det forhaapentligvis bort.

Nå er det masse snakk om denne krigen Amerika har rota seg oppi, mennesker er både for og imot.. Akkurat som hele verden over. Men det er jo helt rolig her nede. Selv om flyplasskontrollen har tatt helt av. Du kommer deg ikke unna kontrollsjekk på noen som helst måte og du må regne med å svare på en rekke spørsmål, dersom du har planer om å reise nedover. Flyplass-personellet spår deg alt fra hvem som har pakket kofferten din til om du var involvert i Nazi-Tyskland i 1945 . Helt crazy!

Vel nå må jeg gå. Snakkes. Nathalie