HJEM arrow Private High Schools arrow Livet på skolen

At gå på en dagskole PDF Udskriv E-mail
Vælger du at gå på en dagskole, vil livet uden for skolen være næsten som at deltage i et almindeligt High School-program. Vi finder en velegnet værtsfamilie til dig i umiddelbar nærhed af skolen, og du vil indgå i familien som et familiemedlem.

Din værtsfamilie bliver måske dit vigtigste holdepunkt i et indholdsrigt og helt anderledes år. Husk at værtsfamilien ikke bare repræsenterer et sted at bo i løbet af skoleåret, men at de også forventer, at du skal tage del i deres liv.

På lige linje med vores studerende skal værtsfamilien udfylde et detaljeret ansøgningsskema og gennemføre et personligt interview med vores områderepræsentant, som ofte er tilknyttet din privatskole. Først når familiens baggrund, hjemmets standard, den studerendes værelse osv. er godkendt, kan værtsfamilien åbne sit hjem for dig.