Fryeburg Academy PDF Udskriv E-mail
Fryeburg Academy ligger i en klassisk New England-landsby ved foden af White Mountains. Det er et lille samfund med en venlig lokalbefolkning, som får alle besøgende til at føle sig hjemme.

Fryeburg ligger tæt ved havet, floder, søer og White Mountain National Forrest, så her har udendørsaktiviteter en naturlig plads uanset årstid. Skolens enorme campus-område omfatter skolebygninger, studenterboliger, sportsarenaer spisesale og sygehus. Skolens beliggenhed er ideelt til sportslige aktiviteter såsom ski, kano og kajak samt friluftsliv.

Akademisk program
 Skolen er kendt som en af de førende skoler i Maine. Skolen blev etableret i 1792 og tilbyder fleksible studieplaner, som skal forberede den studerende til videre uddannelse på college eller universitetet. Skolen tilbyder også avanceret undervisning på et meget højt niveau. Elevtallet i klasserne varierer mellem 8 og 20 med et gennemsnit på 14. Internationale studerende opnår afgangsbevis, hvis alle skolens kriterier opfyldes. Internationale studerende behøver ikke at tale engelsk flydende før skolestart, da ESL tilbydes alle.