|
Forberedelseskursus i NYC |
|
|
|
Som en grundig forberedelse til dit ophold starter du og en gruppe andre Au Pairs fra hele verden med et obligatorisk forberedelseskursus i New York. Du rejser fra Danmark mandag og med en mellemlanding inden du kan sætte fødderne på amerikansk grund.
I New York bliver du indkvarteret på The NewYorker Hotel sammen med Au Pairs fra hele verden. Her vil I bo og modtage undervisning i de kommende dage. The NewYorker Hotel ligger lige i hjertet af Manhattan, tæt på Empire State Building og ikke langt fra Times Square i centrum af New York.
Ugen går med forskellige workshops og foredrag om, hvordan du håndterer forskellige dagligdagssituationer hos din værtsfamilie, når du passer børn og selvfølgelig noget om, hvordan du får det bedste ud af dit ophold. Du vil også gennemgå et førstehjælpskursus.
Du vil have mulighed for at deltage i en spændende sightseeingtur i New York, hvor du får mulighed for at opleve nogle af New Yorks største seværdigheder.
Fredag er afrejsedag og tid til at du skal rejse videre til din værtsfamilie - det er nu det rigtige eventyr begynder. Glæd dig!
|