Lad os sige det med det samme - der findes ikke en standardbeskrivelse af en værtsfamilie. Familierne er lige så forskellige, som du er vant til hjemmefra.
De værtsfamilier der ønsker en Au Pair til at hjælpe med den daglige børnepasning, er normale familier, som synes det kan være spændende for børnene at blive passet af en Au Pair fra et andet land. Langt de fleste familier er i middelklassen, bor i et almindeligt parcelhus eller rækkehus og har bil.
De fleste værtsfamilier bor i forstæderne til de større byer over hele USA. Men der er også familier, der bor på landet eller i mindre byer. Nogle familier bor tæt ved stranden, ved en flod, en stor sø eller ved havet. Andre familier bor måske i bjergene eller ved den vidtstrækte prærie.
|