Oplev det amerikanske Collegeliv, når det er bedst, på Dean Colleges smukke campus der kun ligger en kort togtur fra Boston. Med over 70 colleges og universiteter, hvor der tilsammen går mere end 250.000 studerende, har Boston området den største koncentration af studerende i hele USA. Deres livsstil har skabt et miljø, du ikke oplever andre steder i verden.
Dean College ligger i Franklin, Massachusetts. Franklin ligger ca. 40 minutter fra Boston centrum i tog. Det er en by med en rolig atmosfære, den perfekte ramme om seriøse og grundige sprogstudier. Samtidig har du ikke langt til Martha's Vineyard, skiløb i Vermont, Maines smukke kyststrækninger, det verdensberømte Harvard University, Providence, Rhode Island - og det pulserende liv i Boston, hvor der altid er masser at se og opleve. Opdag byens fascinerende fortid på den 5 kilometer lange "frihedssti", Freedom Trail. Se en førsteklasses baseballkamp i Fenway Park. Tag en osetur i butikkerne på Newbury Street i byens fashionable Back Bay kvarter - eller noget andet spændende!
Læs på et amerikansk College campus
Dean College, der blev grundlagt i starten af 1900-tallet, har et fornemt akademisk ry og den atmosfære, der kendetegner colleges på den amerikanske østkyst. Det 400.000 m2 store campus er en skøn blanding af parker, klassiske skolebygninger, moderne undervisningsfaciliteter og kollegier. Som elev kan du glæde dig til veludstyrede klasseværelser, et computercenter, bibliotek, campuscentrets spisesal og snackbar m.m. I forhold til andre er Dean College campus beskedent i størrelse. Det gør stedet hyggeligt med et godt sammenhold mellem de studerende.
Du har mulighed for at vælge nedenstående kursustyper
- Premier 20 lektioner pr. uge
- Premier Plus 24 lektioner pr. uge
- Premier Intensiv 30 lektioner pr. uge
- Academic Year
- Academic Semester
Min. alder for deltagere er 16 år
Indkvartering i Boston
- Værtsfamilie
- Studenterbolig/Campus
Mange af vores elever foretrækker at bo på campus, hvor man virkelig kan opleve collegetilværelsen på nærmeste hold, med adgang til fitnesscenter, pool, studentercafé, boghandel m.m. Du kan naturligvis også vælge at bo privat hos en af vores udvalgte værtsfamilier.
Opdag Boston med Speak
Skolens fritidskoordinator arrangerer masser af aktiviteter og udflugter, så du kan få mest muligt ud af dit ophold, f.eks.:
Ture til Martha's Vineyard og Nantucket, Udflugter til Newport, Rhode Island, Weekendture til New York City, Maine og Cape Cod, Teater- og musikaftener, Vandreture ad den berømte Freedom Trail, Skiløb i Vermont eller New Hampshire om vinteren, Store sportsbegivenheder.
|